Download PSD skabelon

Download PSD-skabelon her. Hvis du vil vide, hvordan du skal eksportere dit billede fra photoshop skal du læse denne vejledning.

Ratio

Den optimale billedstørrelse følger et ratio. Dvs. at billedet holder et breddehøjde-forhold, så det skalerer konsistent på tværs af forskellige skærmstørrelser og tager sig bedst muligt ud.

Ratio er altså forholdet mellem bredde x højde. Et ratio på 16:9 betyder bare, at billedet er 16 enheder bred og 9 enheder høj.

Forestil dig, at du har et billede der er 1920 px bredt og 1080px højt.

Af laura redeker · Unsplash

Billedet kan deles op i 16 enheder på langs og 9 enheder i højden. Derfor kaldes dette format 16:9.

Det er sådan set lige meget, hvad pixeldimensionerne er, selv hvis vi fordobler størrelsen til 3840x2160 kan billedet stadig deles op i 16 enheder på langs og 9 enheder i højden.

Forløbsforsiden benytter sig af et 2:3 ratio, altså et ratio hvor højden '3' er større end bredden '2' og som derfor er et højformatsbillede.

Vi bruger 4 forskellige ratioer

  1. 2:3 Dette format er fortrinsvis til forløbsforsider, men kan også bruges til højformatsbilleder i indholdet
  2. 4:3 Dette format er næsten lige så bredt, som det er højt. Kan bruges til kapitelforsider, alm. indhold og til covers på sider.
  3. 16:9 Dette er til billeder, der er meget bredere, end de er høje. Kan bruges til kapitelforsider, alm. indhold og til covers på sider.
  4. 1:1 er til kvadratiske billeder. Dette format bliver altid brugt på opgavetyper, der bruger billedesvar.

Ratio
For at billedet vises i bedst mulig kvalitet, tilrådes det at holde billedstørrelsen og ratio præcis indenfor minimums eller maksimum- værdierne. Hverken mere eller mindre. Læs mere om ratio her.

Filformater
Billeder skal gemmes som JPEG eller PNG.
I tvivl om, hvornår du skal gemme som JPEG eller PNG?  
Følg denne guide

Flere indlæg