Download PSD skabelon

Download PSD-skabelon her. Hvis du vil vide, hvordan du skal eksportere dit billede fra photoshop skal du læse denne vejledning.

Hvad er DPI og PPI?

Billeder til brug på nettet afhænger ikke af opløsningen af dit billede, som specificeret i dpi, men i højde x bredde i pixels.

Billederne herunder har alle samme dimensioner på 600 x 400 px. Der er ingen forskel i kvaliteten på de enkelte billeder, da din skærm kun kan vise de pixels, der er på din skærm.

Prøv selv at downloade dem ved at højre klikke på dem og åbne dem i et billedredigeringsværktøj.

1000 dpi
300 dpi
72 dpi

Men hvordan er det muligt?

Den skærm, du sidder på lige nu, består af en række fysiske pærer, der tænder og slukker og skifter farve, alt efter hvad der er vist på skærmen.

Pixels på en skærm

Billeder på en skærm

En skærms eneste måleenhed er pixels og det bliver ikke udtrykt i dpi, men i dimensionerne af pixel- bredde X pixelhøjde.

Hvis din skærm har en max opløsning på 1366px i bredden og 768px i højden, betyder det ganske enkelt at den IKKE kan vise flere pixel, end den fysisk har til rådighed, altså 1366 pixels X 768 pixels. Derfor er det ligemeget, hvor mange dots per inch, der er i billedet, da det er pixel bredden X højden, der er afgørende for, hvor stort billedet vises.

Derfor er DPI ikke en brugbar enhed til skærmbrug. Brug istedet PPI altså pixels pr. inch.

Men hvad med Retina eller højopløselige skærme?

Det "eneste" en højopløselig skærm gør er, at øge pixelmætheden, dvs. størrelsen af hver enkelt pixel på en skærm, som på retina er mindre og derfor fylder mindre. Se vist i eksemplet herunder:

En normal lav opløselig skærm set tæt på. Her er der ikke så mange Pixels oer inch.
En højopløselig skærm set tæt på. Her er der flere Pixels per inch.

Fordi flere og flere af os sidder på højopløselige skærme, anbefaler vi at pixelbredden på et billede holdes over 1500px for at sikre den bedst mulige kvalitet af billedet.

Billeder til print vs skærm

Når du printer et billede, trykker printeren en masse små prikker (dots) én efter én, således at jo flere "dots" der er pr længde enhed (inch), desto mere detaljegrad er der i billedet. Et billede til tryk er derfor meget afhængig af, hvor høj en opløsning et givent billede har, da billedet indeholder flere detaljer jo flere dots printeren kan mase ind pr inch.

En skærm vil kigge på, hvor mange PIXELS der er, pr. inch.

Se, hvad akronymet rent faktisk står for: pixels / dots per inch. Dette refererer til, hvor mange pixels / prikker, der trykkes ind i en tomme/inch plads på en trykt side. To billeder med samme pixelværdi (lad os sige 1000 pixels bred) vil udskrive i meget forskellige størrelser afhængigt af den indstillede DPI.

Et billede på 72 DPI vil være 13,88 inches bredt, mens det samme billede ved 300 DPI vil være 3,33 inches bredt. Det er bare grundlæggende matematik. Dpi bestemmer, hvor mange pixels din printer kommer til at presse ind i en tomme/inch plads på siden. Derfor ser et højere DPI-billede bedre ud end et lavere DPI-billede på print - jo flere pixels, du klemmer ind i et lille område, jo finere er det i dit udskrevne billede.

Husk de tre billeder vist ovenfor med forskellige DPI-værdier, der ser ud på samme måde på nettet. Sådan ser de ud som trykte:

I eksemplet ovenover kan du se, hvordan et billede i forskellige opløsninger (dpi) ville PRINTE på et A4-ark.

Sidetyper og billeder

Flere indlæg